Uddrag af Uhregårds historie.

"Uhregård"
Det i 1789 byggede stuehus, som det så ud omkring 1910.
  

(De med fed skrift markerede personer er forfædre til ægteparret Bertel Jensen og Maren Jepsdatter).

Midt i Tistrup sogn i Øster Horne Herred i Vestjylland ligger der i dag en lille landsby, som kaldes Uhre, og som består af fire gårde og et mindre bolsted. Indtil 1862 lå her en enestegård, ”Uhre”, på det sted, hvor Knud Borgen Uhres gård nu ligger.

I ældre tid finder vi gårdens navn stavet på flere måder, såsom: Uhræ, Ure, Uhr og Ur, og navnet skal, efter sagkyndiges mening være opstået af det olddanske navn for en udmark eller et stykke uopdyrket jord – ur.

Det vil vist blive vanskeligt at sige noget bestemt om, hvornår gården er opstået, men mon ikke det er den nærliggende lille bæk, Kybæk kaldet, med dens tilhørende saftige enge, der i sin tid har lokket bopladsens grundlægger frem til denne noget afsides egn.

Gården dukker første gang frem i historiens lys i året 1406 på en dag i høstens tid, da en af datidens stormænd, ridderen Bjørn Svendsen til Rosendal, sad i Holstebro og skrev et brev til fæstebonden på Uhregård, hvori han ville gøre ham bekendt med, at han og hans gård nu ikke længere tilhørte Esge Thomasen (Lange) til Bjerg, fra hvem han for nylig ved en proces har fået gården tildømt og nu har bortskødet den til Dronning Margrethe, hvorfor han beder ham om herefter at svare sit landgilde og anden tynge til sit nye herskab, som dog ikke har skøttet meget om at beholde denne afsides liggende bondegård.

Otte dage efter dette brev, den 6. september 1406 skøder hr. Bjørn Svendsen Uhregård til Dronning Margrethe.

De næste kilder til Uhregårds historie findes som indlæg i en proces om ejendomsretten til denne gård, som førtes i året 1582. Det tidligst daterede indlæg i denne sag var et referat af et skiftebrev udstedt den 13. december 1490 i anledning af Strange Nielsens død, hvoraf det fremgik, at Uhregård da hørte under Nørholm og figurerer blandt det mellem Strange Nielsens enke og børn udskiftede jordegods.

Det næste indlæg i ovennævnte proces er et tingsvidne, udstedt 23. september 1499 på Øster Horne Herredsting, som fortæller os, at en vis Adser Stormsen er mødt på tinget som fuldmægtig for fru Herluf (Helle Knob, enke efter Tyge Kalb til Tvenstrup) og kræver at Ebbe Strangesen skal fremlægge sit adkomstbrev til Uhregård. Samme dag var Ebbe Strangesens fuldmægtig, Tøste Pallesen, også mødt på tinget og imødegik straks Adser Stormsens krav med et snarrådigt svar om, at han skulle komme til at undgælde for det, dersom han ubeføjet var kommet for at rokke ved Ebbe Strangesens hævd på Uhregård. Det er vanskeligt at udrede af dokumentets knudrede sprog, om der ved denne lejlighed blev fremlagt adkomstbreve på Uhregård af Ebbe Strangesens fuldmægtig. Men det fremgår tydeligt nok, at nævnte fru Herluf udæsker Ebbe Strangesen for hans ret til Uhregård på baggrund af en formodet ret til gården fra hendes side, som igen grunder sig på uafgjorte arvestridigheder længere tilbage i tiden.

Ebbe Strangesen, der for sin part har arvet Uhregård efter sin far, søger nu, da der rejses tvivl om slægtens virkelige og lovlige ejendomsret til Uhregård, yderligere at stadfæste denne ved at få udstedt lovhævd på gården den 28. september det følgende år.

Det er vanskeligt at udtale sig om, hvorvidt Strangesen- eller Bildt-slægten på Nørholm virkelig har været de retmæssige ejere af Uhregård i det 15de århundrede eller, om der kun har været tale om forlening fra kronens side, som på grund af sin lidenhed er forblevet upåtalt og uopsagt i så lang en årrække, at man til sidst har glemt det egentlige forhold og har regnet gården for Nørholms tilhørende fæstegård. Det forhindrer jo ikke, at Kong Hans virkelig på et eller andet tidspunkt har givet Tyge Kalf eller hans enke fru Herluf skøde på Uhregård, hvad disse ætlinge, brødrene Krog til Agerkrog ved processen i 1582 søger at bevise med et skødebrev fra salig og højlovlig Koning Hans’s tid tilligemed en del klagebreve fra tidligere processer.

Efter Ebbe Strangesens død, søger broderen Claus Strangesen at befæste den arvede ret til Uhregård ved i 1513 at få udstedt et 24 mands ”tov” (vidne) på, at ”Uhregård i Fordums Tid havde tilhørt Nørholm og var med rette Claus Strangesen tilhørende”. Han døde samme år, og enken Karen Pedersdatter (Væbner) ejede Nørholm indtil ca. 1524, da sønnen Otto Clausen (Bild) synes at være trådt i hendes sted som ejer. Efter dennes død i 1571 overgik Nørholm til en søn Claus Strangesen (Bild).

Men i 1580 afhænder Claus Strangesen på Nørholm en del gods, hvorimellem Uhregård også er nævnt, til Laurits Skram på Hastrup.

De mange ejendomsstridigheder giver ikke noget sikkert bevis for ejerforholdet til Uhregård, men alt tyder på, at Dronning Margrethe eller Kong Hans har skødet gården til Tyge Kalf til Tvenstrup og Jernit, der var gift med Helle Knob.

Retmæssigt eller uretmæssigt har Uhregård derefter tilhørt ejeren af Nørholm, Claus Jonsen (Lange), der i øvrigt var en nær slægtning til den først kendte ejer, Esge Thomasen (Lange).

Denne Claus Jonsen (Lange) kendes fra 1417, da han beseglede forliget med hertugdømmerne. 1419 beseglede han som høvedsmand på Koldinghus forbundet med kongen af Polen og 1421 jydernes vidne om, at Sønderjylland hørte til Danmark.

Med sin hustru den ”ildonde” Gjertrud Mogensdatter Munk, havde han en datter, Anne, som blev gift med Strange Nielsen fra Norringtoft i Thy, og hermed kom Nørholm og med den antagelig også Uhregård i Strange-slægtens besiddelse.

Strange Nielsen var søn af hr. Niels Strangesen til Norringtoft i Hundborg Herred og Ingeborg Follertsdatter. Han nævnes 1443 som ridder, fra 1449 til 1489 som rigsråd, og 1482 til 1487 forekommer han som hofmester.

Efter hans død arvedes godset af sønnen Ebbe Strangesen, der var gift med Claus Gertsen Bryske og Grethe Engelbrechtsdatters datter Kirstine. Ebbe Strangesen, der ligesom faderen var rigsråd, huskes bedst for drabet på Poul Loxmand, der fandt sted den 22. juni 1502.

Claus Strangesen, der kendes fra en forsegling fra 1497 og fra en pantsætning af noget gods i Rugsø Herred i 1509, var død 1513, da hans enke Karine Pedersdatter dette år tilskødede kongen noget gods i Skjern og Bølling sogne.

I 1522 blev Nørholm af ukendt årsag hende fradømt, men hun fik af kongen tilladelse til at beholde gården mod at betale 1000 gylden. 1524 fik hun med sine sønner ved mageskifte med kronen al kirkens rettighed i Nørholm med en del gods, hvorimellem Uhregård, er tilskrevet sønnen Otto Clausen (Bild).

Otto Clausen (Bild), der døde den 7. september 1571, var gift med Dorthea Clausdatter Daa, der efter mandens død blev gift med hr. Ole Juel til Kjeldgård. Over hende og hendes to mænd findes der en ligsten indmuret i koret i Tistrup kirke.

Otto Clausen og Dorthea Daas søn Claus Strangesen (Bild) overtog gården efter faderens død. Han er født den 2. august 1553 og døde 1596. Han var gift med Anne Skram Iversdatter.

I 1580 sælger Claus Strangesen (Bild) en del bøndergods – herimellem Uhregård – til Laurits Skram fra Hastrup, og efter den store proces i 1582 tilhører Uhregård så denne slægt i nogle årtier.

Laurits Skram er født den 9. juni 1530 som søn af landsdommer Erik Skram og hustru Maren Lauridsdatter Løvenbalk til Tjele, og han døde den 6. oktober 1587 på Hastrup. Han blev gift den 5. september 1557 med Maren Bille og kom herved ind i et anseligt og indflydelsesrigt svogerskab. Maren Bille er født den 6. juli 1537 som datter af den kendte adelsmand Claus Bille og hustru Lisbet Ulfstand, og hun døde den 28. april 1607.

Efter Laurits Skrams død gik Uhregård sammen med en del andet bøndergods i arv til datteren Elisabeth. Hun var født den 11. januar 1563 og var i sin ungdom en af dronningens jomfruer. Kongen viste hende og hendes trolovede sin gunst ved at holde deres bryllup på Koldinghus den 10. februar 1583. Hun blev gift med en ætling af en gammel meklenborgsk adelsslægt, Henrik Below, der var kommet her til landet i 1575 og allerede havde vundet stor gunst hos kongen. 1577 fik han således en forlening i Skåne og to år efter kongeligt gavebrev på Spøttrupgård og gods i Salling, og senere fik han forskellige forleninger her i landet, bl. a. Koldinghus, Skivehus, Hald og sidst Kalø.

Henrik Below er født den 6. december 1540, og han døde på Spøttrup den 7. december 1606. Deres datter Sophie Margrethe giftede sig med Chresten Thott til Boltinggård på Fyn, og det er sandsynligt, at de har arvet Uhregård og andet gods, idet man i præsteindberetningen om tienedeydere i 1651 ser, at en datter igen af dem, Anna Thott, står opført som ejer af Uhregård. Desuden ejede hun Bredho, Galtho, Hesselho, Gårde, Hauge samt Krarup. Denne Anna Thott forblev ugift og døde barnløs i 1658, hvorefter broderen Henrik Thott ved matrikuleringen 1662 til 1664 angives at være Uhregårds ejer.

Henrik Thott levede omkring 1606 til 1675 og skrev sig til Boltinggård, Fårup og Kjelkær samt Gladsaxe og Svinebjerg i Skåne. Han var således en ret velstående mand, men fra omkring 1650 gik det stærkt tilbage for ham, og som en fuldstændig ruineret mand måtte han 1662 søge kongen om en nådegave til livets ophold. Han var gift tre gange, første gang med Lisbet Henriksdatter Huitfeldt, anden gang med Beate Holgersdatter Rosenkrantz og tredje gang med Berete Jespersdatter Friis. Kun en sindssyg datter overlevede ham. Som følge af sin armod har Henrik Thott på et eller andet tidspunkt solgt Uhregård, antagelig sammen med en del andet gods, til greve og storkansler Conrad Reventlow til Clausholm og Callø.

Conrad Reventlow er født den 21. april 1644 som søn af Christian den IV’s tyske kansler, Ditlev Reventlow, og han døde den 21. august 1708. Han var gift to gange, første gang med Anna Margrethe Gabel og anden gang med Sofia Amalie Hahn.  

21 år gammel udnævntes Conrad Reventlow til hofjunker og kammerherre og begyndte hermed den strålende karriere, der 1699 gjorde ham til storkansler.

Den 18. januar 1690 mageskiftede Conrad Reventlow 471 tdr. hartkorn bøndergods, deriblandt Uhregård med kongen, og Uhregård blev herved igen krongods for en kort tid.

Gården blev sammen med andet gods underlagt Riberhus Amts rytterdistrikt, men ved en auktion, der den 19. januar 1720 blev afholdt over ryttergodset i dette amt, købtes Uhregård af Lunderup Gods’s daværende ejer Stephan Nielsen Ehrenfeld, der få år senere, i 1726, købte Nørholm. Uhregård kom hermed igen ind under Nørholm Hovedgård og tilhørte dennes skiftende ejere, indtil den frikøbtes i 1862.

Det var lidt om Uhregårds skiftende ejere. Desværre er det ikke muligt at gøre rede for, hvem der i samme tidsrum har boet og virket på gården, men lidt er det dog lykkedes at finde.

Den første beboer, man hører noget om, er Michel Pedersen, der nævnes i et laughævd i 1498 angående ejendoms- eller brugsretten til en del jorder.

Den næste kendte fæster i Uhregård er en Las Jespersen, der nævnes den 20. april 1556 i et dokument fra Ribe Hospitals arkiv som en af de ”otte trofaste Dannemænd”, og året efter, den 28. juni 1557, besegler han et på Øster Horne Herredsting udstedt vidne angående strid om Varde Bimølle. (I dokumentet forekommer en Jep Høst i Krarup, der også ses som en af Bertel Jensen og Maren Jepsdatters aner, kronbonde i Krarup). 

I ekstraskattemandtal over Lundenæs Len for året 1611 findes opført en Jens Jepsen i Uhre, og han bliver således den næste kendte fæster. Han var nærværende i Oddum kirke den 3. februar 1617, da Søren Frandsen kom frembærende et kongebrev vedrørende en sag om Oddum præstekald.

I Viborg Landsting dombog fra 1649 nævnes Michel Christensen i Uhre blandt de indkaldte tingmænd, og fra præsteindberetningen den 12. marts 1651 om tiendeydere i Tistrup sogn ved vi, at Morten Christensen på den tid er fæster i Uhregård.

Den første matrikel i Danmark blev udarbejdet i tiden 1662-1664, og her finder man opført Mads Henriksen som fæster på Uhregård. I en fra årene 1665-1667 bevaret tingbog for Øster Horne Herred finder vi adskillige gange Mads Henriksen i Uhre blandt tingets otte mænd, og i en sag angående landgildeydelsen til Henrik Thott på Fyn vidner han, at af denne måtte han levere en ørtug rug til Fårup, mens han måtte betale 7 slettedaler og 1 mark i Bjallerup. Flere steder nævnes også en Peder Madsen i Uhre sammen med Henrik Madsen i Galtho, og det synes at måtte være Mads Henriksens sønner.

Hvornår Mads Henriksen har afstået gården eller er død vides ikke, men den 15. juni 1672 nævnes den da nyudnævnte herredsfoged for Øster Horne Herred Niels Mogensen (Holman) som fæster i Uhregård, hvoraf han dog kun siges at have den halve gård i fæste. Det er da muligt, at Mads Henriksen eller sønnen Peder Madsen bebor den anden halvpart.

Fra 1682 nævnes Jens Nielsen som fæster på Uhregård sammen med Niels Mogensen (Holman).

Niels Mogensen (Holman), som vist nok var en præstesøn fra Gaurslund i Holmans Herred, har åbenbart ikke været særlig velvalgt til herredsfogedembedets bestridelse, hvad der bl.a. fremgår

af landsdommernes betænkning fra 1687, som er meget kritisk overfor hans tilsyneladende meget lemfældige domme. Af en sag fra 25. februar 1687 fremgår, at han ikke kunne skrive. Han blev da også afsat fra embedet den 20. december 1686.

I markbogen for Tistrup sogn, udarbejdet 1681-1683, oplyses det, at Uhregård har i alt 24½ td. Land under plov, og samme står anført: ”Jorden består af sand og muld, eragtes ²/₃ for middel og resten for skarp”.

I krigs- og portionsjordebog for ryttergodset i Jylland, dateret 1696, finder man Uhregård opført med to fæstere, nemlig Jens Nielsen og hans søn Anders Jensen. I 1704 noterer regimentsskriveren i sin protokol følgende: ”Jens Nielsen I Uhre er en meget gammel affældig mand og intet selv kan arbejde”, hvorfor regimentsskriveren foreslår, at sønnen Thomas Jensen overtager fæstet, selv om han er indrulleret som dragon.

Ved kopskattemandtallet af 1705 oplyses det, at Anders Jensen og Thomas Jensen har hver sin halve gård i fæste.

Af jordebog for Lunderup Gods, dateret 1720, fremgår det, at Anders Jensen i Uhre har afstået eller er fradød sin halvpart af gården, der er overtaget af Benned Nielsen.

Ved en skifteforretning den 15. april 1730 optræder Thomas Jensen i Uhre som værge for Kirsten Jepsdatter i Hauge, der synes at være en af hans nære slægtninge.

I fattigvæsenets protokol for Tistrup sogn den 9. november 1740 ses, at Thomas Jensen er afløst af sønnen Bertel Thomasen, og i jordebogen for Lunderup Gods meddeles samme år, at Bertel Thomasen og Benned Nissen har fæste på hver sin halvpart af gården. Af nogle retsakter i Nørholm Godsarkiv ses det, at Thomas Jensen endnu lever der som aftægtsmand den 28. juni 1748.

Benned Nissen afstod 1749 sin halvgård, som ifølge en notits i Nørholm godsregnskab 26. november 1749 overdrages til Jens Christensen Aggerkrog (Agerkrog). Denne synes ret hurtigt at have overdraget sin halvpart af Uhregård til Bertel Thomasen. Der er ikke fundet dokumentation for dette, men da Bertel Thomasen 1783 afstår Uhregård til sin søn Niels Christian Bertelsen, er det hele Uhregård, det drejer sig om.

Niels Christian Bertelsens fæstebrev indeholder en hel del om de forpligtelser og byrder, han gik ind under og giver et godt indblik i en fæstebondes kår på den tid. Det vil dog føre for vidt at gengive fæstebrevet i dette uddrag.

Bertel Thomasen døde den 26. maj 1791, og den 28. september samme år blev der afholdt skifte. Det ses her i, at han efterleves af sin hustru Bodild Jepsdatter og ni børn: Thomas Bertelsen af Tistrup, Jeppe Bertelsen af Ude, Christen Bertelsen af Agerkrog, Jens Bertelsen og Niels Chr. Bertelsen af Uhre der alle er myndige og Kirsten Bertelsdatter i Uhre, 43 år, som både er vanfør og noget vanvittig og er ugift, Elle Bertelsdatter, gift med Christen Knudsen i Tistrup, Maren Bertelsdatter, der har været gift med Christen Knudsen i Galthoe, er død på dette tidspunkt,   Kirsten Bertelsdatter i Uhre, 37 år.

1789 indlod Niels Chr. Bertelsen sig på en ret kostbar sag, da han nedbrød gårdens daværende stuehus og opførte et nyt.

Efter sin første kone, Johanne Jensdatters død hensad Niels Chr. Bertelsen i uskiftet bo, men inden sit andet giftermål skiftede han med sine børn. Skiftet er indført i Nørholm skifteprotokol den 9. oktober 1826. Børnene var: Thomas, 23 år, jens, 20 år, Bodil, gift, Mette, gift, Maren, gift, Anne, gift, Birthe, 16 år.

Efter Niels Chr. Bertelsens død overtog sønnen Thomas Nielsen fæstet af gården den 23. juli 1832.

I 1868 sker den første udstykning af gården, idet 113 tdr. land skilles fra til en selvstændig gård, der fik navnet Uhre Nygård. 1908 bliver 40 tdr. land af denne gårds nordligst beliggende jord skilt fra til oprettelsen af en tredje gård, kaldet Uhre Nordgård. 1914 sælges 14 tdr. land af Uhregårds jorder sydvest for gården, og her oprettes en mindre ejendom. Endelig frasælges 1924 65 tdr. land syd for vejen til Tistrup tillige med 4 tdr. land eng, og herpå bygges Højstrupgård.

Thomas Nielsen anlagde omkring midten af det 19. århundrede en vandmølle, der først fandt anvendelse som kartoffelmelsmølle, hvilket på den tid var en fin forretning. Sener gik den over til mere almindelig møllerivirksomhed, men drev tillige et benstamperi. For at vandet kunne få fald nok til at trække møllehjulet, blev der anlagt en grøft i et højere leje end den oprindelige, som blev aflukket med en sluseanordning. Efter århundredskiftet fik vandmøllen lov til at stå og forfalde, og tilbage er nu kun en tyk egebjælke, hvorpå vandhjulet har siddet.

 Thomas Nielsen var gift to gange, første gang med Ane Cathrine Pedersdatter og anden gang med Abelone Marie Nielsdatter. Ved brylluppet med sin anden kone fik han samtidig en stedsøn, Hans Nielsen Hansen, der 1906 tog navneforandring til Hans Uhre, og det blev ham, der 1873 overtog gården efter Thomas Nielsen.

I la Cour, Danske Gårde, ses følgende: Uhregård, Tistrup sogn, Matrikel nr. 14a m.fl. af Uhre, areal 161 tdr. land.

 

Ejere af Uhregård

    ? - 1406 Esge Thomasen (Lange) til Bjerg.                                                

1406-1406 Bjørn Svendsen til Rosendal.

1406-    ?   Dronning Margrethe den første.

   ? -      ?   Tyge Kalf til Tvenstrup og Jernit.

   ? -      ?   Claus Jonsen (Lange) til Nørholm.

   ? – 1489 Strange Nielsen til Nørholm.  

1489-1507 Ebbe Strangesen til Nørholm.

1507-1513 Claus Strangesen til Nørholm.

1513-1524 Claus Strangesens enke.

1524-1571 Otto Clausen (Bild) til Nørholm.

1571-1580 Claus Strangesen (Bild) til Nørholm.

1580-1587 Laurits Skram til Hastrup.

1587-    ?   Henrich Below til Spøttrup.

   ? -      ?   Christen Thott til Boltinggård.

 

   ? – 1658 Anna Thott til Lervad.

1658-    ?   Henrik Thott.

   ? – 1690 Conrad Reventlow til Clausholm.

1690-1720 Riberhus Amts Rytterdistrikt.

1720-1741 Stephan Nielsen Ehrenfeld til Lunderup og Nørholm.

1742-1749 Chr. Hansen Tejlmann til Nørholm.

1749-1790 Andreas Tejlmann til Nørholm. til Nørholm.

1790-1817 Christine Maria f. Vormskjold til Nørholm.

1817-1861 Ingeborg Christiane Rosenørn til Nørholm.

1861-1862 Theodor Rosenørn Tejlmann til Nørholm.

1862-1873 Thomas Nielsen.

1873-1919 Hans Uhre.

1919-1962 Frode Uhre.

1962-xxxx Knud Borgen Uhre.

 

Fæstere af Uhregård.

1498 Michel Pedersen.

1556 Las Jespersen.

1611 Jens Jepsen.

1649 Michel Christensen. 

1651 Morten Christensen.

1664 Mads Henriksen.

1672 Niels Mogensen (Holmand) og Peder Madsen.

1682 Niels Mogensen (Holmand) og Jens Nielsen.

1696 Jens Nielsen og Anders Jensen.

1705 Anders Jensen og Thomas Jensen.

1720 Bertel Thomasen og Benned Nissen.

1740 Bertel Thomasen og Benned Nissen.

1749 Bertel Thomasen og Jens Christensen Agerkrog.

1785 Niels Christian Bertelsen.

1832 Thomas Nielsen.