Mølbygårds historie i korte træk.

Før 1536. 
Ejeren af Mølbygård, Christian Jensen i Mølby, med tilhørende gods og gårde i Skovlund og omegn deltog på Skipper Clements side i borgerkrigen, Grevens Fejde, som sammen med andre danske bønder gik til angreb på herremændene, ved blandt andet at brænde disses gårde af. Herremændene havde nemlig tiltaget sig større og større rettigheder overfor bønderne.

1536 til 1578. Kongehuset eller kronen.
Selv om det kun var en lille del af Jylland, som stod bag Kristian den 3., da han i 1534 blev Danmarks konge, så havde han en meget dygtig hærfører, Johan Rantzau fra Holsten, som meget snart overvandt bønderne i Jylland. Skipper Clement blev taget til fange, sad i fængsel i to år, derefter henrettet og hans legeme blev sat på hjul og stejle, for at alle kunne se, hvordan det ville gå, når man gjorde oprør. Ejeren af Mølbygård måtte afstå gården i halsløsning til kronen, hvor den forblev indtil 1578.

1578 til 1590, Iver Vind, Store grundet.
Kong Frederik den 2., der ofte boede på Koldinghus, ville gerne skaffe sig et stort jagtdistrikt i nærheden, og han købte derfor flere sædegårde mellem Kolding og Vejle. Blandt de gårde, der lå ham i vejen, var Nygård i Starup. Den ejedes af Iver vind til Store Grundet. Som betaling for Nygård, gav kongen ifølge skøde af 7. juli 1578 ti gårde i Ansager sogn, deriblandt Mølbygård, med ret til at gøre denne til hovedgård og lægge de andre ind under som fæstegårde. Flere af dem betegnedes dog som "ødegårde". Disse gårde var fra Lærkeholt, Skovlund, Lund og Kvie.

1590 til 1617. Datter og svigersøn af Iver Vind: Kristian Lange.
Iver Vind, der ved opkøb af en hel landsby, med tiden fik samlet jorderne, og på den måde dannet herregården: Store Grundet, lavede nu noget lignende her. På den måde blev gården skattefri imod, at han i krigstilfælde skulle møde med en eller flere ryttere med fuld udrustning. Selv blev han boende på Store Grundet, men en datter blev gift med Kristian Lange fra Hesselmed ved Oksbøl (Varde), og denne datter fik Mølbygård som medgift.

1617 til 1657. Kristian Lange.
Deres søn, der ligeledes hed Kristian Lange, overtog ved forældrenes død både Hesselmed og Mølbygård. Denne Kristian Lange arvede bedstefaderens evne til at samle gods og ejendom, idet hans børn sad som ejere på følgende gårde ved hans død: Hesselmed, Mølbygård, Dejbjerglund, Ahlergård og Viumgård.

1657 til 1693. Datteren Barbara gift med Philip Kurtsen.
Mølbygård tilfaldt datteren Barbara, som blev gift med en tysk officer i 1665 ved navn Kristoffer Philip Kurtsen von Reichelsdorff. Han var en vidtløftig og forgældet person, som rodede sig ind i mangt og meget, men holdt det dog gående i hans tid, men derefter gik det galt. Barbara måtte opgive gårdens hovedrettigheder, efter at fæstegårdene var solgt til Nørholm og Lindbjerggård. 1693 måtte hun afstå selve gården til borgmester Caspersen i Ribe for en gæld på 160 rigsdaler.

1693 til 1694. Borgmester Caspersen, Ribe
Denne borgmester Caspersen var en meget rig mand, ejer af flere store gårde, blandt andre Hennegård med 395 td. hartkorn, Ølufgård med 153 td. hartkorn, samt en mængde strøgods rundt omkring i Vestjylland med tilsammen 328 td. hartkorn. Borgmesteren havde 5 sønner, som alle var præster i Vestjylland, desuden var der 3 døtre, som alle blev præstekoner, ligeledes i Vestjylland.

1694 til 1698. Kr. Jørgensen, Nørholm.
Borgmester Caspersen solgte allerede året efter Mølbygård til Kr. Jørgensen fra Nørholm, da gården, selv om den efter vestjyske forhold lå ualmindelig smukt ved å og krat, ikke havde det store areal og hartkornstilliggende.

1698 til 1706. Mikkel Jørgensen.
En bror til Mikkel Jørgensen ved navn Mikkel overtog gården 1698 og havde den i en lille halv snes år til 1706, da den blev solgt til Lars Torm fra Varde. Det var nu i en årrække gået tilbage for Mølbygård. Hvad der i tidligere tider var tilkøbt ind under gården, var nu igen frasolgt.

1706 til 1720. Lars Torm, Varde.
1720 til 1750. Mikkel Jørgensen.
I 1720 fik Mikkel Jørgensen igen skøde på gården, som nu kun havde 7 td. hartkorn og var en del forfalden. Gården fik nu igen et opsving, der blev istandsat både ude og inde.

1750 til 1773. Jørgen Mikkelsen.
Ved sønnen Jørgen Mikkelsens overtagelse i 1750 var gården igen sig selv. fæstegodset var dog frasolgt og kom aldrig mere tilbage.

1773 til 1793. Mikkel Jørgensen.
Gården overgik nu til en ny Mikkel Jørgensen og dermed tredje generation af denne slægt. Mikkel Jørgensen, der havde tre døtre, den ene var gift med Jeppe Bertelsen på Uddegård, den anden med Ebbe Kristensen i Påbøl. Mikkel Jørgensen havde gården til sin død, og den blev af hans enke solgt til Jens Bertelsen.

1793 til 1826. Jens Bertelsen.
Jens Bertelsen fra Uhregård (en bror til Jeppe Bertelsen på Uddegård) købte gården ved offentlig auktion den 15. maj 1793 med tilhørende 6 tdr., 7 skp.. 2 fjdk., og 1 alb. for købesum 2440 rigsdaler. Jens Bertelsen mistede ved kreaturhandel alt, hvad han ejede som ganske ungt menneske. Han drev kvæg til Sønder- og Nordjylland og blev her ribbet for de sammensparede skillinger. Men han tog igen fat og tjente tilstrækkeligt til at købe gården.