Maren Jepsdatters aner.

 

1.  Maren Jepsdatter, født 6. september 1800 i Uddegård, Ansager Sogn, død 8. maj 1840 i Uddegård.

    

     Hun blev viet 6. november 1825 i Ansager, til Knud Thomsen, født 1794 i Hetofte, Tistrup Sogn, død 6. januar 1856 i Nollund, Grindsted Sogn, begravet 13. januar 1856, stilling: Gårdejer. Knud Thomsen køber 17. marts 1826 en gård i Østerby, Sdr. Omme sogn. I 1843 flytter han til en gård i Nollund, Grindsted sogn.

 

Forældre

 

2.  Jeppe Bertelsen, født 1743 i Uhregård, Tistrup sogn, død 10. april 1814 i Ansager sogn, begravet 17. april 1814. Han blev viet (1) 24. september 1775 i Ansager kirke, Ansager sogn, til Maren Olufsdatter, født 30. juli 1752 i Lærkeholt, Skovlund, død 1786 i Ansager sogn, begravet 14. april 1786 i Ansager sogn.  Han blev viet (2) til Marie Jørgensdatter, født 1769 i Ansager sogn, død 21. februar 1850 i Ansager sogn, begravet 28. februar 1850 i Ansager sogn. Han var gårdejer i Uddegård, Ansager sogn. Han fik skøde på Uddegård 17. juni 1789. I 1816 afstod enken Marie Jørgensdatter, Uddegård til sønnen Jørgen Jepsen.

 

3.  Marie Jørgensdatter, født 1769 i Ansager sogn, død 21.februar 1850 i Ansager sogn, begravet 28. februar 1850 i Ansager sogn.

 

Bedsteforældre

 

4.  Bertel Thomasen, født 1713 i Uhregård, Tistrup sogn, død 26. maj 1791 i Uhregård, Tistrup sogn. Han var gårdfæster i Uhregård. Han blev viet 6. juni 1740 til Bodil Jepsdatter i Ansager kirke, Ansager sogn.

 

5.  Bodil Jepsdatter, født 1715 i Ansager sogn, død 1797 i Uhregård. Hun var en klog og myndig kone, som påtog sig en omfattende virksomhed som jordemoder på egnen. Men da mange børn og mødre døde på grund af de ulærte jordemødre, ansatte herremanden på Nørholm, Teilmann, en uddannet jordemoder. De ulærte blev dog længe efter stadig foretrukket af folk på egnen.

 

6.  Jørgen Michelsen, født 1725 i Mølbygård, Skovlund, Ansager sogn, død 1773 i Mølbygård, Skovlund, Ansager sogn, begravet 3. februar 1773 i Ansager sogn. Han blev viet til Karen Iversdatter. Jørgen Michelsen overtog efter sin far Mølbygård omkring 1783. Der findes en aftægtskontrakt for moderen.

 

7.  Karen Iversdatter, født ca. 1725, død 1808 i Mølbygård, Skovlund, Ansager sogn, begravet 23. oktober 1808 i Ansager sogn.

 

Oldeforældre

 

8.  Thomas Jensen, født ca. 1670 i Hodde By og Sogn, død efter juni 1748. Han var gårdfæster i Uhregård, Tistrup sogn. Måske var han også snedker. Han blev viet til N. N. Bertelsdatter.

 

9.  N. N. Bertelsdatter.

 

10.  Jep Olufsen, født 1669 i Ansager sogn, død 1743 i Lærkeholt, Skovlund, begravet 17. november 1743 i Ansager sogn, død november 1743 i Lærkeholt, Skovlund, Ansager sogn, begravet 17. november 1743 i Ansager sogn. Han blev viet til Elle Christendatter. Han var først gårdfæster i Ansager, senere i Lærkeholt. Han blev viet til Elle Christensdatter.

 

11.  Elle Christensdatter, født 1673 i Lund, Ansager sogn, død 1734 i Lærkeholt, Skovlund, begravet 25. februar 1734 i Ansager sogn.

 

12.  Michel Jørgensen, født 1666 muligvis i Kvong sogn, død 1735 i Mølbygård, Skovlund, Ansager sogn, begravet 10. maj 1735 i Ansager sogn. Han overtog efter sin bror Christen Jørgensen, Mølbygård og solgte i 1706 gården til handelsmand og rådmand Lars Jepsen Tarm fra Varde. Han køber gården tilbage i 1720. Han blev viet til (1) Kirsten Christensdatter, 1. maj 1701 i Ølgod kirke, Ølgod sogn, født 1677 i Hejbøl, død 1711 i Ansager sogn, begravet 25. februar 1711.  Han blev efter 1711 viet til (2), Karen Poulsdatter Buch, født 12. april 1687 i Øse Præstegård, død efter 1735 i Ansager sogn.

 

13.  Karen Poulsdatter Buch, født 12. april 1687 i Øse Præstegård, død efter 1735 i Ansager sogn.

 

Tipoldeforældre

 

16.  Jens Nielsen, født ca. 1630 i Hesselhogård, Tistrup sogn, død efter 1704. Han var først gårdfæster i Hodde, senere, vistnok fra 1679 i Uhregård. I Øster Horne Herreds tingbog 1665 til 1667 omtales en retssag mellem Jens Nielsen og Søren Jensen i Hodde præstegård. Striden drejede sig om Jens Nielsens kvæg, som Søren Jensen havde fundet i sit korn, hvilket havde medført en ret voldelig kamp om kvæget. Han blev viet til Ukendt.

 

17.  Hustruens navn kendes ikke, men hun var vistnok datter af forpagteren på Agerkrog i Tistrup sogn, Thomas Lauritsen.

 

18.  Bertel Henriksen.  Det vides kun, at han var Gårdfæster i Stundsig, Horne sogn. Han blev viet til Ukendt.

 

19.  Hustruens navn kendes ikke.

 

20.  Oluf Lassen. Fæstede den 22. oktober 1655 den halve part af Niels Christensen gård i Ansager af Ribe Hospital. Han blev viet til Ukendt.

 

21.  Hustruens navn kendes ikke.

 

22.  Christen Jensen, født ca. 1632 i Lærkeholt, Skovlund, død 1721 i Lund, Ansager sogn, begravet 19. januar 1721. Han fik 1670 fæstebrev på den part af Lund, som en Jens Bertelsen var fradød. Han blev viet til Elle Jensdatter.

 

23.  Elle Jensdatter, født 28. november 1650 i Lund, Ansager sogn, død 4. marts 1712 i Lund, Ansager sogn, begravet 9. marts 1712.

 

24.  Jørgen Christensen nævnes i matriklen 1664 som gårdfæster i Hallum, Kvong sogn. Gården ejedes af kongen og tjente til lensmanden på Riberhus. Han blev viet til Maren Michelsdatter Barfod.

 

25.  Maren Michelsdatter Barfod.

 

26.  Poul Madsen Buch, født ca. 1650 i Veerst, død 18. november 1722 i Øse. Han kom efter forældrenes død i huset hos fasteren, Karen Poulsdatter Barfod, og dennes mand, Mads Mortensen Morsing, sognepræst for Øse og Næsbjerg menigheder, der tog sig faderligt af ham. Den 21. april 1677 kaldedes han til Mads Mortensens kapellan og efterfølger og virkede i embedet indtil sin død. Han blev viet til Anne Andersdatter Spandet.

 

27.  Anne Andersdatter Spandet, født ca. 1662 i Vester Nykirke, død 3. april 1722 i Øse.

 

Tip-tip-oldeforældre

 

32.  Niels Nielsen, født ca. 1600 i Hesselhogård, Tistrup sogn, død ca. 1683 i Hesselho, Tistrup sogn. Han nævnes i 1667 som gårdfæster i Hesselgård. Han blev viet til Ukendt.

 

33.  Hustruens navn kendes ikke..

 

36.  Henrik Madsen, født ca. 1660 i Voergård, Tistrup sogn. Han var fæster af Galthogård i Tistrup sogn. Han blev viet til Ukendt.

 

37.  Hustruens navn kendes ikke, men hun var vistnok datter af fæster i Voergård, Jens Nielsen.

 

44.  Jens Christensen, født ca. 1600 i Lærkeholt, Skovlund, død 1654 i Lærkeholt, Skovlund. Han nævnes 1640 som gårdfæster i Lærkeholt. Han blev viet til Ukendt.

 

45.  Hustruens navn kendes ikke

 

46.  Jens Pedersen Høst, født ca.1600. død efter 1660. Gik på aftægt 14. august 1660. Han fik den 18. juni 1642 fæstebrev fra Ribe Hospital på halvparten af en gård i Lund, Ansager sogn. Den 7. april 1652 får han fæste på den anden halvpart. Han synes at være gået på aftægt 14. august 1660, da han afstod sin part til Jens Bertelsen. Han blev viet til Johanne Raskdatter.

 

47.  Johanne Raskdatter, død 1653.

 

50.  Michel Poulsen Barfod var gårdmand i Mølbygård, Ansager sogn. Han blev viet til Ukendt.

 

51.  Hustruens navn kendes ikke..

 

52.  Mads Poulsen Buch, født ca. 1615, død 1669 blev student fra Roskilde, hører i Kolding 1640, og rektor i Ringkøbing 1649, og 1650 kaldedes han til sognepræst for Veerst og Bække menigheder, hvor han virkede indtil sin død. Han blev viet 1650 til Sara Jensdatter Hundevad.

 

53.  Sara Jensdatter Hundevad.

 

54.  Anders Rasmussen Spandet, født 7. oktober 1637 i Ribe, død 27. december 1692 i Vester Nykirke. Han blev student fra Ribe 1656, fra januar til december 1660 var han rektor i Varde, og derefter kaldedes han til sognepræst for Vester Nykirke og Fåborg menigheder i 1680 blev han provst for Skads Herred. Han indrettede 1686 et usædvanligt teglbrænderi. Han blev viet til Anne Lauritsdatter.

 

55.  Anne Lauritsdatter.

 

Tip-3-oldeforældre

 

64.  Niels Pedersen nævnes i Lundenæs ekstraskattemandtaller fra 1610 og 1625 som gårdfæster i Hesselhogård, Tistrup sogn. 1611 optræder han som vidne på Øster Horne Herredsting. Han blev viet til N. N. Nielsdatter.

 

65.  N. N. Nielsdatter er datter af den foregående mand i Hesselho, Niels Lassen.

 

72.  Mads Henriksen nævnes 1664 som gårdfæster i Uhregård, Tistrup sogn. Han blev viet til Ukendt.

 

73.  Hustruens navn kendes ikke.

 

88.  Niels Christensen. Han blev viet til Ukendt.

 

89.  Hustruens navn kendes ikke.

 

92.  Peder Jensen Høst nævnes i ekstraskattemandtaller i 1611 og 1625 som kronbonde i Krarup, Tistrup sogn. Han blev viet til Ukendt.

 

93.  Hustruens navn kendes ikke.

 

94.  Rask Hansen var gårdfæster i Ålling, Ansager sogn. Han blev viet til Ukendt.

 

95.  Hustruens navn kendes ikke.

 

100.  Poul Jørgensen Barfod, født ca. 1575 i Grimstrup, død 10. marts 1654 i Øse. Han og hans 1. hustru Anna Lambertsdatter Riber er tipoldeforældre til Jeppe Bertelsen, mens han og hans 2. hustru, N. N. Madsdatter Buch er tipoldeforældre til Jeppe Bertelsens hustru Marie Jørgensdatter. Han ordineredes den 5. april som præst for Øse og Næsbjerg menigheder. I 1640 ansøgte han kongen om at få et bol i Øse, som han havde haft i fæste, til bestandig at høre under præstegården. Han begyndte allerede 1646 at føre kirkebog, hvilket skete efter kongelig befaling af 22. april 1645. I kirkebogen nævnes, at der skulle ansættes folk, der med lange kæppe ved et slag oven i hovedet skulle vække de, som sov i kirken. Af kirkebogen fremgår også, at en smitsot i 1650 havde bredt sig til disse sogne og i 1651 bortrev 36 mennesker. Han blev viet til (1) Anna Lambertsdatter Riber 21. juni 1602.  Han blev viet til (2) N. N. Madsdatter Buch.

 

101.  Anna Lambertsdatter Riber.

 

104.  Poul Jørgensen Barfod, (se samme person overfor i generationen 7) født ca. 1575 i Grimstrup, død 10. marts 1654 i Øse. Han blev viet til (1) Anna Lambertsdatter Riber 21. juni 1602. Han blev senere viet til (2) N. N. Madsdatter Buch.

 

105.  N. N. Madsdatter Buch.

 

106.  Jens Sørensen Hundevad, født ca. 1577, død 5. december 1659. Han var 1608 til 1612 rektor i Kolding, og derefter blev han residerende kapellan i Kolding samt sognepræst til Almind. Ifølge Wibergs præstehistorie var han astrolog og blind i 13. år. Han blev 1612 viet til, Cathrine Hansdatter.

 

107.  Cathrine Hansdatter, født 1596 i Kolding, død 14. juni 1633 i Kolding.

 

108.  Rasmus Kjersing nævnes som købmand i Ribe. Han blev viet til Anne Andersdatter Spandet.

 

109.  Anne Andersdatter Spandet.

 

Tip-4-oldeforældre

 

130.  Niels Lassen nævnes 1573 som kronbonde på Hesselho i Tistrup sogn, og den 26. juli 1580 optræder han som sandemand på Øster Horne Herredsting. Han blev viet til Ukendt.

 

131.  Hustruens navn kendes ikke.

 

176.  Christen Nielsen, født ca. 1580 i Lærkeholt, Skovlund. Han levede endnu i Lærkeholt den 15. oktober 1629. Den 7. oktober 1611 får han udstedt et tingsvidne om sin fattige tilstand. Han er så forarmet, at han ikke kan betale skat. I 1625 fører han proces med naboer, hvis kvæg har været inde på hans marker, og gjort skade på kornet. 15. oktober 1529 fungerer han som sandemand i Øster Horne Herred. Han blev viet til Ukendt.

 

177.  Hustrus navn kendes ikke.

 

184.  Jens Høst nævnes 1585 som kronbonde i Krarup, Tistrup sogn, og 1599 nævnes han som sandemand i Øster Horne Herred, da han tog et tidsvidne på, at Linding Bro var den alfarende vej til Varde. Han blev viet til Ukendt.

 

185.  Hustruens navn kendes ikke.

 

200.  Jørgen Jørgensen, død ca. 1618 i Grimstrup er muligvis født i Henne præstegård. Han kaldedes 1584 til sognepræst for Grimstrup-Årre menigheder og blev 1608 provst for Skads Herred. Han blev viet til Giertrud Lauritsdatter Barfod.

 

201.  Giertrud Lauritsdatter Barfod, født ca. 1565 i Sæddinggård, Nørre Nebel, død 1. november 1641 i Grimstrup.

 

202.  Lambert Sørensen Riber, født ca. 1530 i Ribe, død 2. august 1601.  Han blev ca. 1550 sognepræst for Øse og Næsbjerg menigheder. Han blev gift med datteren af forgængeren i embedet, N. N. Pedersdatter, og han udnævntes senere til provst for Skads Herred. Han blev viet til N. N. Pedersdatter.

 

203.  N. N. Pedersdatter.

 

210.  Mads Stephansen Buch fulgte sin far Stefan Sørensen i embedet som sognepræst for Veerst-Bække menigheder. Efterfølgeren i embedet skrev om ham, at "han gerådede udi så stor vidtløftighed og gæld, at han aldrig tiendeparten deraf kunne betale". Hidtil har man ment, at han døde i embedet, men Viborg Landstings domsbog 1635 oplyser, at hans forsvinden havde en helt anden årsag, nemlig en mordsag, som der kan læses om i "Fra Ribe Amt" 1950. Han blev viet til Ukendt.

 

211.  Hustruens navn kendes ikke.

 

218.  Anders Pedersen Spandet var Rådmand i Ribe. Han blev viet til Mette Andersdatter Lund. Han skriver i nogle optegnelser om en forfærdelig storm og syndflod, som pludselig opstod lørdag den 12. oktober 1634. Ved middagstid oversvømmedes domkirken, og mange huse bortskylledes. Mange tusinde mennesker druknede. I Mølby overlevede kun en ung karl.

 

219.  Mette Andersdatter Lund.

 

Tip-5-oldeforældre

 

260.  Las Nielsen.  gårdfæster i Hesselho nævnes i et tingsvidne udstedt den 4. maj 1556 på Øster Horne Herredsting således: "Vi efterskrevne Laurits Nielsen i Hesselho den tid tingholder i Øster Horne Herreds Ting. Dette kunne tyde på, at han en tid har virket som herredsfoged i Øster Horne Herred. Han blev viet til Ukendt.

 

261.  Hustruens navn kendes ikke.

 

352.  Niels Christensen fæstede 1576 gården Lærkeholt i Ansager sogn under Ribe Hospital. Hans fæstebrev dateret Ribe den 9. marts 1576 er bevaret, og må antages at være et af Danmarks ældste. Han blev viet til Ukendt.

 

353.  Hustruens navn kendes ikke.

 

368.  Jep Høst var selvejerbonde i Krarup, Tistrup sogn og herredsfoged i Øster Horne Herred. Han nævnes første gang som sandemand i Øster Horne Herred den 14. april 1539 og siden den 28. juni 1543. Den 19. juni 1553 er han sættedommer, og fra omkring 1558 synes han at have afløst faderen som herredsfoged. I 1568 blev han overfaldet af bønderne fra Lærkeholt og i den anledning befalede kongen sin lensmand på Lundenæs, at han skulle tage boven af de stridbare bønder, at de ikke gjorde andet, end de kunne gøre med loven. I et kongebrev af 1578 hedder det, at Jep Høst, der en tid havde tjent som delefoged til Koldinghus og siden som herredsfoged i Øster Horne Herred, for livstid skulle fritages for landgilde og for al ægt, arbejde og andet tynge af sin gård. I 1572 fæstede Jep Høst Ansager sogns kongetiende for 18 ørtug, men da sognemændene tyktes ilde om, at tienden var fæstet til en udensognsmand, blev der efter Jep Høst's død stor tvist og kiv, indtil domprovsten bortfæstede tienden til Mads Christensen i Stenderup, der gav 6 ørte mere og betalte Jep Høst's søn indfæstningen og en hæderlig foræring. Jep Høst førte et hjerte i sit segl. Han blev viet til Ukendt.

 

369.  Ukendt.  Hustruens navn kendes ikke.

 

402.  Laurits Barfod var ejer af Sædding storgård i Nr. Nebel sogn. Hans fødselsår kendes ikke, men han levede endnu 1585. Han nævnes 1564 på Vester Horne Herredsting og fører da adeligt våben. Han var herredsskriver. For en del år siden så man endnu i engene hans navnetræk på træstolperne, der angav skel. Hans ligsten ligger mellem de to øverste stole i Nørre Nebel kirke. I 1576 lod han sit navn og våben indskære i den øverste mandfolkestol i Nørre Nebel kirke. Hans hustru Annes navn og årstal er ligeledes indskåret på en af kvindestolene i kirken. Han blev viet til Ann N. N..

 

403.  Ann N. N. Hendes forhold er ukendte.

 

406.  Peder Pedersen død ca. 1550 var sognepræst for Øse og Næsbjerg menigheder. Han nævnes 1517 og 1545. Han blev viet til Ukendt.

 

407.  Hustruens navn kendes ikke.

 

420.  Stephan Sørensen. Han vides at have været præst i Veerst-Bække i 1583, og året efter omtales han som provst i Andst Herred. Hans navn står på kirkeklokken i Bække 1600, og endnu 1619 er han i embedet. Han og hans hustru havde 8 sønner og 8 døtre. Flere af hans sønner blev præster i omegnen. Han blev viet til N. N. Madsdatter Buch.

 

421.  N. N. Madsdatter Buch.

 

436.  Anders Lund nævnes som rådmand og borger i Ribe. Han blev viet til Volborg Christendatter.

 

437.  Volborg Christendatter.

 

Tip-6-oldeforældre

 

704.  Christen Nielsen nævnes 1537 og 1556 som gårdfæster i Lærkeholt, Ansager sogn. Han blev viet til Ukendt.

 

705.  Hustruens navn kendes ikke.

 

736.  Peder Jepsen der efter recessen af 1536 antager tilnavnet Høst, var selvejergårdmand i Hodde By og sogn. Han nævnes 1515 og 1518 som sandemand i Øster Horne Herred og 1525, 1539, 1543, 1544 og 1556 som herredsfoged. Han førte et hjerte i sit segl. Han blev viet til Ukendt.

 

737.  Hustruens navn kendes ikke.

 

804.  Jens Knudsen Barfod født ca. 500. I 1532 boede han i Sædding og endnu i 1562 boede han her. I 1541 var han tingholder, og tog da lovhævd på Tudmose hussted (Hungerbjerg på Øster Debel Mark i Lunde sogn). I 1544 kaldes han herredsfoged i Vester Horne Herred i en strid med Eske Nielsen i Loftgård. Han var formentlig gift med en datter af Christian Stygge til Frøstrup. Han døde efter 1562. Han blev viet til Ukendt.

 

805.  Hustruens navn kendes ikke.

 

842.  Mads Buch blev 1531 kaldet til præst for Egtved menighed, og han døde 1584. Han blev viet til Ukendt.

 

843.  Hustruens navn kendes ikke.

 

Tip-7-oldeforældre

 

1472.  Jep Pedersen nævnes 1491 og 1495 som selvejergårdmand i Hodde By og Sogn og herredsfoged i Øster Horne Herred. Han blev viet til Ukendt.

 

1473.  Hustruens navn kendes ikke.

 

1608.  Knud Jensen Barfod født ca. 1460, død før 1553. Han var ejer af Sæddingård i Nr. Nebel sogn samt herredsfoged i Vester Horne Herred. Han nævnes i 1494 og 1502 på Vester Horne herredsting og forsegler da med sit adelige våben. Han har i 1503 indværget et byggested kaldet Tudmose hussted. Han blev viet til Ukendt.

 

1609.  Hustruens navn kendes ikke.

 

1684.  Ancher Buch nævnes 1480 til 1503 som selvejerbonde i Gamst. Han blev viet til Ukendt.

 

1685.  Hustruens navn kendes ikke.

 

Tip-8-oldeforældre

 

3216.  Jens Barfod nævnes første gang, da han den 13. april 1455 blev adlet af Kong Christian den I.  Han adelsvåben er en bar fod i et blåt felt på skjoldet og to bøffelhorn, hvide og blå, over kors på hjelmen. Det må antages, at Jens Barfod i 1455 har ejet Sædding Storgård i Vester Horne Herred, Nørre Nebel sogn. I 1460 var han svend for Otto Nielsen Rosenkrantz, og den 30. september 1486 mageskiftede han med Vor Frue Domkirke og Kapitel i Ribe 3 engarealer. Han må være død før 1493, da hans søn nævnes i forbindelse med engarealerne. Han blev viet til Ukendt.

 

3217.  Hustruens navn kendes ikke.

 

3368.  Jep Buch nævnes 1468 som selvejerbonde i Nagbøl, Skanderup sogn. Han blev viet til Ukendt.

 

3369.  Hustruens navn kendes ikke.