Uddrag af bogen ”GAUERSLUND

Spredte træk af sognets historie.

BREJNING MØLLE, senere matr. 7a, "Møllegården".

Som mølle betragtet har den ikke været meget værd. Det var en vandmølle, anlagt ved en lille bæk, der løb ud i Vejle Fjord. Men samtidig kunne der jo engang imellem tjenes en skilling ved at færge folk og varer over fjorden.

Ifølge gamle jordebogsoptegnelser ser det ud til, at der har været en mølle med en mølle på, og ved siden af et mindre landbrug med en anden fæster. Det hele hørte under Kronen, men et par gange ser det ud til, at et par militærpersoner har fået lov at købe møllen, bl.a. i 1661, da kaptajn Jacob Andersen bor der, og i 1665 oplyses, at major i artilleriet Robert Colnet køber bl.a. Brejning Mølle for 50 rdl. pr. td. hartkorn.

Men ellers har møllen og jorden nok været sammen. Der har vel været en 10-12 td. land jord, og der første vi kender til, er Niels Wormb (Ormb, Worb), som er fæster i 1625. Han efterfølges af sønnen Peder Nielsen Wormb, som er på stedet i 1631 og i hvert fald til 1645, måske en del længere. I hvert fald siger jordebogen 1651: "Peder Nielsen, 8 ørte Meell, Noch giffuer Hand aff Noget Jord, Som thilforn laae til et boell i Breining: 1 Ørte Biug." Mon ikke det er den samme mand, og måske forklaringen på, at der kan være tale om både et husmandssted og en mølle.

Under svenskekrigene (1657-60) skal der være smuglet en del korn ud af Brejning Mølle og over til svenskerne, som lå på Frederiksodde. Det kan jo godt have været medvirkende til, at bønderne ikke har villet støtte møllen bagefter.

­Det ser ud til, at Peder Nielsen (Wormb) er møller indtil omk. 1664. Efterfølgeren er Mads Christensen, gift med Anne Thomasdatter. Der har ikke været meget at råbe hurra for, thi møllen var blevet afbrændt under svenskekrigene, og 30-35 år efter var der stadig kun mangelfulde huse på stedet.

I 1686 overtager sønnen Thomas Madsen og hans kone Gjertrud Thomasdatter stedet, som i matriklen 1688 beskrives: "Møllen er gandsche øede."

Thomas Madsen, som af ukendte årsager brugte tilnavnet Ran(d), døde i 1707, og møllestedet blev overtaget af Peder Olesen Rand og hustru Maren Thomasdatter. De var begge født 1693. De byggede gården op i 1753, hvilket i mange år kunne ses af en inskription på ladedøren.

Sønnen Thomas Pedersen Rand (født 1733) giftede sig 19. juni 1764 med Karen Jens­datter, født 1739, og de overtog gården. Hans forældre le­vede til henholdsvis 1770 og 1775. Thomas Rand havde en lille skude, som han sejlede til Flensburg med og hjembragte brændevin og andre gode sager. Det var rent ud sagt smugleri.

6. januar 1785 kæntrede båden ud for Brejninghoved, og Thomas druknede. Karen giftede sig så den 12. august samme år med Jacob Nielsen. Han var 18 år yngre end hun, og kun 6 år ældre end hendes søn Peder (ældst af 6 børn), så det er ikke sikkert, det har været det lykkeligste ægteskab. Det menes, at de blev skilt som måske et af de første par overhovedet i Danmark.

Peder Thomsen Rand ægtede 11. august 1795 Kirsten Pedersdatter fra Andkær, og de overtog møllen. Det ser ud, som om allerede Peders fader, Thomas Rand, har haft et husmandssted ved siden af møllen, for i 1765 opgives møllens hartkorn til godt 1 td. 1 skp, men ved siden af er der under samme navn et boelssted med knap 1 td. hartkorn, så han i alt har rådet over godt 2 td. Det kan måske være noget af forklaringen på, at brandforsikringen i 1784, på trods af at der ikke har væ­ret (væsentlig) mølleri, ansættes til 600 rdl, hvor de stør­ste gårde i byen er 470-480 rdl værd. I 1803 vurderes møllegården til 1200 rdl (kun overgået af Cathrinehøj), og i 1813 til 900 rigsbankdaler, men forsikres kun for 550 rbd.
  

Gård nr. 3, Skikballegård, Stistedvej 104. matr. nr. 17.

Gert Hviid i Vejle har gennem mange år drevet slægtsforskning og har skrevet flere artikler om bl.a. sin egen familie. Vi tillader os at plukke i hans beretning om de ældst kendte slægter på Skikballe, iblandet hvad vi har fundet: Før 1569 var Jørgen Jensen og hustru Karen Gregersdatter ejere af gården, men 16. juni dette år solgte de den til Kronen repræsenteret ved lensmanden på Koldinghus, Morten Svendsen. De blev derefter fæstere på gården, og deres søn, Jens Jør­gensen, blev efterfølger. Han var der bl.a. i 1634. Efter ham har Iffuer Jensen været der i 1651 og 1653, og i 1664 er der to mand på fæstet: Søffren Jensen og Niels Søffrensen. Om der er tale om fader/søn, ved vi ikke. Omkr. 1666 og i hvert fald til 1688 er fæsteren Jens Sørensen (søn af Søffren Jensen), gift med Birthe Jepsdatter. De fik sønnen Jep Jensen, der nok har overtaget fæstet ca. 1700-05. Han giftede sig med Anne Christensdatter, med hvem han fik datteren Birthe Jepsdatter. Denne var kun to år gammel, da faderen døde i 1710. Enken giftede sig kort efter, den 11. juli 1710, med den 27 årige Michel Madsen fra Sellerup. I et dokument skrevet på bryllupsdagen lover Michel Madsen at tage vare på Birthe Jepsdatter. Det hedder bl.a.: "Anno 1710 d: 11 Julli Vare vi underskrefne forsamblede i Sal: Jep Jensens huus i Skichballe oc hold et Wenlig og Kierlig Giftermaale med Ærlig oc Velagte ungekarl Michel Madsen oc dend Erlig oc Gud frygtede Danne Konne Anne Christensdatter ---. Da louer oc tilforpligter jeg mig Michel Madsen, at skall giffue Sal: Jep Jensens efterlatte daatter Birthe Jepsdatter 40 Sletdaler siger føretyve Sldr, oc en døgtig Seng efter hendes Fader friidt ud, oc loffuer jeg Michel Madsen at skall frem holde samme fornefødte barn baade til Ære oc lere, indtil hun bliver 15 Aar. oc saa lenge skall samme Penge staae Renteløs. Dette altsammen som foreskrefnet staae, Testerer jeg med min egen Haand underskrefuen ---. Barnet blev senere gift med gårdmand Jes Hansen i Mørkholt, hvor hun døde i 1739, 31 år gammel. Michel Madsen gav 12 rdl. i indfæstning (afgift) for at komme til gården. Han døde 1736, og enken fik lov til at beholde fæstet, som deres søn Mads Michelsen overtog i 1743.

Da bestod gården af 34 fag huse i mådelig tilstand og der var en be­sætning på 4 heste, 5 køer, 6 ungkvæg og 8 får. Mads Michelsen giftede sig 1746 med Ellen Hansdatter fra Sellerup. Hans gamle moder blev boende som aftægtskone til sin død i 1752. Mads Michelsen døde i 1760, og Skikballegård fik en ny familie ind som fæster.

Det var Steffen Pedersen Dahl, som blev der til sin død 1777, 50 år gammel. I Gauerslund kir­ke hænger et lille krucifiks, som er skåret af ham. Provst Jens Høstmarck i Pjedsted købte nu Skikballe, men alle­rede 1782 solgte han den til trompeter Wilhelm Adolphsen Breth fra Vinding. Han var ugift og havde sin moder, Johanne, på 74 år med ind på gården.

 I nogle år boede en slægtning af Høstmarck på gården som en slags "aftægt", i hvert fald til efter 1787. Eftersom Wilhelm Breth ingen børn havde, solgte han 1794 til sin 3 år yngre broder, Adolph Adolphsen Breth, født 1741, og dennes kone Mette Bendixdatter. Deres søn, Adolph Adolphsen Breth (II) overtog gården få år senere, sandsynligvis i for­bindelse med moderens død i juli 1802. Gården har hele tiden været en af de allerstørste i Gauers­lund. I 1783 fik Wilhelm Breth vurderet til brandforsikring, og da er gården den dyreste i sognet, 1520 rdl med præste­gården næstefter på 1300 rdl. Skikballegård er firelænget, der er 62 fag bygninger i alt, og stuehuset alene er på 16 fag, af brændte sten og tækket med tagsten, vurderet separat til 760 rdl, hvilket er mere end de fleste andre gårdes totalvurdering. I 1802 vurderes til 2000 rdl, og i 1813 til 1900 rbd., men Adolph Breth vil som de fleste andre ikke forsikre for fuld værdi, men nøjes med 1000 rbd. Adolph Breth (II) var gift med Johanne Clausdatter omkring 1810-11, og han havde som ovennævnt overtaget gården ca. 1802­03. Deres ældste søn, Adolph Adolphsen Breth (III) blev født 1812, og han overtog gården i 1842. Han giftede sig i august 1848 med den 24‑årige Mette Marie Hansdatter Elkjær fra Pjed­sted. I maj 1849 fik de en datter, men hun døde 4 måneder gam­mel af tuberkulose, og 19. november 1849 døde Mette Marie af samme sygdom. Den 18. oktober 1851 giftede Adolph Breth sig med Karen Sørensen, født 1826, datter fra Brøndsted Mølle, og de nåede at få 5 børn. Sønnen Adolf Adolfsen Breth (IV) blev født 25. april 1859 og giftede sig 14. oktober 1886 med Mette Marie Jacobsdatter fra Brejninggård. De købte går­den med dens 9 3/4 tønder hartkorn for 75.000 kroner.
  

Han døde 1907, og Mette Marie drev så gården i et par ar, indtil hun døde i 1909. Da overtog deres søn, Adolf Adolfsen Breth (V), bedriften. Han var født 12. februar 1892, og var altså kun 18 år gammel, da han blev gårdejer.

Til gengæld havde han jo så gården i mange år, indtil datteren Agnes sammen med sin mand, Christian Jørgensen, overtog den i 1966/67. De solg­te 1977 til sønnen Adolf Adolfsen Breth (VI; og hans kone Han­ne). Adolf og Hanne Breth boede indtil ca. 1980 i et hus på Bjerrevænget i Brejning, og hans forældre på gården, men nu har de byttet bolig. Skikballegård er stadig en af de største gårde på egnen med ca. 100 td. land agerjord og 22 td. skov.

Matr. nr. 12, GAUERSLUNDGÅRD, Krogbuskevej 144, nr. 16, GAMMELGÅRD, Hjulgyden 10, desuden HØJGÅRD, nu nedrevet.
I 1634 er Søren Andersen Hviid gårdens fæster, og han er der til engang mellem 1653 og 1664, da Iffuer Jørgensen (Hviid) har overtaget. Her som så mange andre steder sker der det, at folk, der flytter ind på gården (som ægtefælle, ny fæster, eller andet) antager en tidligere ejers/fæsters navn, i det­te tilfælde Hviid. Mange af efterfølgerne tager dette navn. Iffuer Jørgensen Hviid er også på gården, da 1688 matriklen kommer, og det er omkr. 1700, at hans to sønner, Anders og Peder, deler gården lige over, så de hver får et hartkorn på 2 td. 4 skp. og 1 fj. Anders Iversen Hviid var gift med Karen Nielsdatter Raun fra gård nr. 2 i Gauerslund. Han døde i 1729, og Thomas Sørensen fra Andkær (født ca. 1700) overtager fæstet ved at ægte enken. Hun døde i august 1748, og ca. 1757 flytter Thomas til Brej­ning, hvor han sammen med sin nye kone overtager gård nr. 4, Brejninggård. Fæstet i Gauerslund blev overtaget af Søren Nielsen (født l729 i Gauerslund), gift i juni 1757 med den et par år ældre Dorthea Hansdatter. Hun døde 13. april 1763, og Søren giftede sig den 3. august samme år med Gjertrud Pedersdatter. Den gamle Thomas Hviid døde i 1777, men da havde Søren Nielsen (vel sagtens i 1767-68) købt gården til selveje, og han har nok haft mange penge, for han foretager mange jordopkøb, li­gesom han sælger/nedbryder sine bygninger og bygger nyt, og det er på den anden side vejen, hvor Gauerslundgård nu ligger.

Ved taksationen i 1784 er der 4 længer med 57 fag, deraf 15 fag stuehus af brændte sten. Desuden er der 5 fag gadehus i nord, og forsikringssummen er 700 rdl, kun overgå­et af præstegården. I 1790 var der et hartkorn på 6 ³/₈ td, og han havde jo oprindeligt kun købt 2¹/₂. Sønnen Peder Sørensen blev født i 1770. Han giftede sig den 17. oktober 1797 med Dorothea (Dorthe) Adolphsdatter fra Skikbal­legård, og de overtog gården, hvor der indrettedes aftægts­bolig for hans forældre, moderen døde i maj 1805 og faderen i maj 1810.
  

Samtidig, i juli 1810, døde Dorothea (Dorthe), og Peder Sørensen giftede sig med Christiane Marcusdatter fra Skærup. Den nye matrikel i 1820erne gav gården nr. 12, men der er også et stort tilliggende af nr. 15b, ligesom matr. 5 med 30­40 td. land tilhørende kirken, var i arvefæste hos Peder Sørensen, der således rådede over ca. 8 td. hartkorn. Peder Sørensen var sognefoged, en post han beholdt lige til sin død 5. december 1837.

Lad os forlade Gauerslundgård lidt og se, hvad der er sket på den anden halvgård, Gammelgård. Peder Iversen Hviid, født 1667, havde datteren Nette Pedersdatter Hviid, som giftede sig med Søren Madsen, født 1704 i Andkær. (Han var søn af Mads Terkelsen på gård nr. 14). Søren tog nu navnet Hviid. Det er nok i forbindelse med hans død nytårsdag 1769, at Niels Thomsen Breining køber gården. Han var i forvejen ejer af flere huse og jorder i Brejning, og han fortsatte med at købe jord i Gauerslund, så denne gård i 1790 havde et hartkorn på 11¹/₂ td., en stigning i Niels Brejnings ejertid fra 2¹/₂ td. Bygningerne var vel ikke noget at råbe hurra for. Der var tre længer på i alt 35 fag med en for­sikringssum på 280 rdl. Men Niels Breining havde som sagt andre huse og ejendomme, og desuden var han en overgang ejer af Gauerslund kirke. Han skal have været lidt af en særling, og det menes, at han er den sidste, der blev begravet inde i kirken, en ret der tilkom ejeren. Han døde omkring 1800, men var ikke i stand til at klare sig selv eller sine ting i de sidste år. Anders Sørensen fra gård nr. 4 flyttede nu ind som aftægtsmand sammen med sin kone, og deres søn Terkel Andersen, født 1777, overtog gården nogle få år senere ved sit ægteskab med Maren Jørgensdatter, født 1781. Hun døde i april 1829. Datteren Inger Cathrine Terkelsdatter, født 30. september 1809, overtog husholdningen, og hun giftede sig 4. august 1832 med Søren Pedersen født 18. september 1807 som søn af Peder Sørensen på den anden halvgård, Gauerslundgård. Ingers fader og hendes gamle mormor blev boende som aftægtsfolk på gården, som de som de unge nu overtog. Den nye matri­kel i 1820erne gav gården nr. 16.-­