han var selvejerbonde i Krarup, Tistrup sogn og herredsfoged i Øster Horne Herred. Han nævnes
første gang som sandemand i Øster Horne Herred den 14. april 1539 og siden den 28. juni 1543. Den
19. juni 1553 er han sættedommer, og fra omkring 1558 synes han at have afløst faderen som
herredsfoged. I 1568 blev han overfaldet af bønderne fra Lærkeholt og i den anledning befalede
kongen sin lensmand på Lundenæs, at han skulle tage boven af de stridbare bønder, at de ikke gjorde
andet, end de kunne gøre med loven. I et kongebrev af 1578 hedder det, at Jep Høst, der en tid
havde tjent som delefoged til Koldinghus og siden som herredsfoged i Øster Horne Herred, for
livstid skulle fritages for landgilde og for al ægt, arbejde og andet tynge af sin gård. I 1572
fæstede Jep Høst Ansager sogns kongetiende for 18 ørtug, men da sognemændene tyktes ilde om, at
tienden var fæstet til en udensognsmand, blev der efter Jep Høst's død stor tvist og kiv, indtil
domprovsten bortfæstede tienden til Mads Christensen i Stenderup, der gav 6 ørte mere og betalte
Jep Høst's søn indfæstningen og en hæderlig foræring.
Jep Høst førte et hjerte i sit segl.