Han og hans 1. hustru Anna Lambertsdatter Riber er tipoldeforældre til Jeppe Bertelsen, mens han og
N. N. Madsdatter Buch er tipoldeforældre til Jeppe Bertelsens hustru Marie Jørgensdatter. Han
ordineredes den 5. april som præst for Øse og Næsbjerg menigheder. I 1640 ansøgte han kongen om at
få et bol i Øse, som han havde haft i fæste, til bestandig at høre under præstegården. Han begyndte
allerede 1646 at føre kirkebog, hvilket skete efter kongelig befaling af 22. april 1645. I
kirkebogen nævnes, at der skulle ansættes folk, der med lange kæppe ved et slag oven i hovedet
skulle vække de, som sov i kirken. Af kirkebogen fremgår også, at en smitsot i 1650 havde bredt sig
til disse sogne og i 1651 bortrev 36 mennesker.